Klovnen Mulli er ved at gøre klar; hun gør rent, støver af og rydder op, men i virkeligheden går hun bare i ring blandt gamle minder og drømme. Vi møder hende i døren – sådan – i færd med at ordne og gøre klar til… noget. Men når hendes længe ventede publikum endelig er ankommet, er hun alligevel ikke blevet klar! Helt pinligt berørt falder hun over egne ben i sin bestræbelse på at sætte op til første optræden, hun åbner kufferten og ud springer endnu mere rod… Men bag ved alle nullermændene, er gammelt ”guld” gemt af vejen. En efter én finder hun sine talenter frem og prøver om hun stadig kan. Nodestativet driller dog, violinen er krympet, tonen bliver lidt for skinger og flamencotrinene er ikke helt så rappe længere. Dog finder hun, blandt de hengemte sager, sit mod – og beslutter sig for at komme ”op på hesten” og prøve igen!
Forestillingen er skabt af Anne Kjær Wæhrens fra Teater Baubo i samarbejde med Jens Kløft fra Teatret Brændende Kærlighed. Forestillingen varer ca. 35 minutter og er egnet for alle (børn fra 4-5 år).
OM KLOVN
Klovnens følelsesmæssige gennemsigtighed skaber rum for forståelse. Igennem latteren træder problematikker frem i nyt lys, og vi forstår os selv og hinanden bedre. Når vi griner, er vi tilstede her og nu – dagligdagens stress mindskes. Når vi griner, tager vi livet mindre tungt, og klovnen minder os om, at selvom vi indimellem falder dybt, har vi mulighed for at kravle op og prøve igen. Det er ganske menneskeligt at gå i ring, blive distraheret, glemme hvad man havde gang i – og finde tilbage til sporet igen eller finde et nyt spor. Der er noget komisk i den tendens, som, hvis vi er i stand til at indse det, giver os overskud og styrke.
Det interessante ved klovnen, er når vi mærker en kerne af autenticitet og at den lever i sin egen logik og verdensanskuelse. Vi griner og bliver bevæget, når vi ser menneskeligheden i klovnen. Poesien opstår, når vi oplever de små revner og sprækker. Det er dem, der viser os noget, vi kan relatere til. Klovnen er et flerdimensionelt væsen og skal anspore til både latter, tårer, flovhed, fiasko, vrede, succes – og derved skabe rum og plads til at være menneske.